Ekspedition Maj 2024
Hvad kan man få i bytte for et stykke cellomusik?
Mit eksperiment i maj går ud på at se hvad man kan få i bytte for et stykke cellomusik forskellige steder i Danmark.
Er der nogen der har noget at bytte med i Kongens Have, i nattelivet i Nyhavn, på Ærø, Universitetet i Aarhus eller måske en rideskole i Randers?
Planen er at nå hele vejen fra Birkerød til Skagen på ca 3 uger, med mindst en byttehandel pr dag.
Jeg cykler det meste af vejen med min hjemmebyggede cello bagpå.
Læs med her om, hvad man kan få - og ikke kan få for cellomusik.
Byttehandler status dags dato
Hvad kan man få:
Hvad kan man ikke få:
(sådan bare lige)
En tur i Runde Tårn, en maskot i en perleforretning i Kbh, en røget ål i Sorø, en H.C. Andersen souvenir i Odense, et refugieophold, en kop te i medborgerhuset i Flensborg, 25 knapper i genbrugsen i Skagen.
Bytteønsker:
Mørk chokolade, et aurafoto, upastoriseret kombucha, rå propolis, et cellohoroskop, massivt bøffelhorn, en ridetur, en livshistorie fra en 100-årig, Bach på guitar, Bach på orgel, et stearinlys, en kattakilling, en hestesko, noget jeg ikke ved hvad er...
3. juni - Skagen, mission completed - 100 byttehandler!
Sol og blæst og saltvand
Jeg var simpelthen nødt til at have de sidste meter med af den her rute. Lige dertil hvor vandet blev for dybt.
Det imponerer mig, hvad skæbnen fandt på af afvekslende program fra Birkerød til Grenen i Skagen.
De sidste meter gav også en uventet souvenir med hjem, for saltvand får cykelbremser til at synge - eller måske nærmere hvine og pive - helt gevaldigt.
- Jeg tænker det her er et passende sted at skrive tak til alle jer der har været med på legen.
Også jer som har skrevet, og som jeg måske ikke har fået svaret. Jeg for helt vild i kommunikation på de forskellige platforme...
Efter denne tur ved jeg noget om, hvad man kan få i bytte for cellomusik i Danmark i maj måned, og det er ikke så lidt.
Min ene cykeltaske var næsten tom da jeg tog afsted og nu er den fyldt til randen med alverdens byttegods jeg aldrig havde forestillet mig.
Det bedste er alle de dejlige møder der ligger bag byttehandlerne. Jeg bliver mere og mere sikker på, at mennesker i bund og grund vil det gode og gerne vil dele noget de har fundet frem til som meningsfuldt - og at det kan være mange forskellige ting.
Jeg var ærlig talt helt mør allerede inden jeg havde taget hul på dagens planer.
Havde ellers taget de røde sko og koncert-outfit på, men startede lige med et hvil ved Skagen Kirke.
Efter en halv plade 85% chokolade var jeg klar til de to sidste punkter på turen.
Jeg er blevet medlem af Kvindelige Eventyreres Klub for nylig. Vi mødes hver måned og udveksler rejseoplevelser mm. Det er en tradition, at man tager perler med hjem og deler ud, hvilket betyder at dem der har været medlemmer i mange år, har nogle rigtig flotte, lange kæder fulde af eventyrlige historier.
Min plan var at høre i en genbrugsbutik om de ville bytte perler for cellomusik. Man plejer at kunne finde en pose til 7 kr eller sådan noget.
I den genbrugs jeg fandt havde de flere æsker fulde af flotte knapper og de kan vel også trækkes på en kæde.
Jeg forklarede den søde dame ved disken, at det her var mit sidste stop på en 3 uger lang tur rundt i Danmark, hvor jeg har eksperimenteret med at se, hvad man kan få i bytte for et stykke cellomusik. - Om de kunne tænke sig at bytte 25 knapper for et stykke cellomusik.
Hun så lidt overvældet ud og måtte lige ud og spørge bagved. Der blev talt lavmælt ude i kafferummet og så kom hun tilbage og sagde at jeg kunne få 20 knapper. Jeg var lidt overrasket over at de pruttede prisen ned, men sagde glad "Alletiders. Tusind tak! Så får I et stykke cellomusik i bytte."
Men så nemt gik det ikke, for der måtte hun nok sige, at det var de ikke sikre på lige var noget...
Jeg var nu endu mere overrasket og sagde øhmmmm ok, men at det var jeg ikke sikker på at jeg kunne tage imod. Jeg ville ikke sådan komme og tage deres knapper, jeg ved de støtter et godt formål. - Så tak for det. Jeg prøver et andet sted.
De der mislykkede byttehandler er altid ubehagelige, som man måske kan se på mit udtryk her. Men den her var ligesom så andeledes, at den var det hele værd.
Jeg kunne ikke lade være med at smile mens jeg cyklede videre, selv om jeg var noget utilpas over den akavede oplevelse.
De andre genburgsbutikker var lukkede om mandagen, og jeg besluttede, at jeg bare deler de perler ud jeg har købt i Herning for hele 3 kr!
Jeg havde jo unfinished business i Skagen, for de hundekiks, jeg havde fået af Frederikke og Mette i Roskilde, skulle gives videre til en hund heropppe. Det havde jeg lovet!
Efter episoden i Blå Kors, var jeg skørt nok blevet helt usikker på bytte konceptet. Hvad nu hvis folk troede det var dårlige eller giftige hundekiks jeg ville give deres hund, eller hvad nu hvis de ikke kune lide klassisk musik, eller hvis det var forbudt at spille på gågaden i Skagen...
Det er interessant hvad et nej gør ved den indre kemi.
"Ida, den første hund du ser, skal du spørge!" sagde jeg til mig selv.
Det var så den her. Og dens ejere så rigtig søde ud. Alligevel gik jeg tre gange rundt om mig selv før jeg turde spørge. Gad heller ikke at slutte hele turen af med afslag. Og jeg kunne ikke tage hjem med de hundekiks i tasken!
Og så var de bare så søde Michi og Jörg og hunden Lotte.
Hun var mindst lige så glad for Tjajkovskij som æslet Katja.
Så meget at folk samledes i en halvcirkel der på gågaden, for at filme en hund der kunne lide cello... (:
Hun var også meget glad for hundekiksene fra Roskilde. - Tak Mette og Frederikke!
Lottes ejer sagde at hun også havde noget hun ville give i bytte for cellomusikken.
Det var alt for meget, syntes jeg, men hun var så hjertevarm og ligefrem. Jeg skulle have hendes smukke halskæde...!
Prøv at se hvor fin den er. Vi var enige om, at den må jeg have på næste gang jeg spiller koncert. Et godt minde fra en lang eventyrlig tur.
Det mærkværdige var, at 'byttehandlen' med Lotte endte med at blive byttehandel nr 100 på turen. Det er da lidt sjovt.
2. juni - Star struck i Tolne
Jeg var næsten lidt nervøs da jeg ankom til Tolne. For på Tolne Gjæstgivergaard bor Gregory Hamilton Miller og hans kone Janne Lene Lisbeth Heick, som jeg har hørt så meget spændende om.
De er keramikere og min mor, der også er keramiker, har været her i Tolne og i Japan med Gregory.
Så jeg var helt star struk da Gregory pludselig stod der i levende live og hilste mig velkommen på 'Cowboy-dansk'.
Han forklarede mig, med et glimt i øjet, at grunden til at hans briller har et rundt og et firkantet glas, er for at man ikke skal være i tvivl. Så man med det samme kan se at han er lidt skør. (Sagde han det? Det tror jeg altså)
Jeg fik nok den lækreste mad jeg kan huske, som han havde lavet, serveret på det hjemmelavede keramik.
Der var forfattermøde i weekenden og aftalen var at bytte en lille koncert for dem for et stykke keramik.
Jeg fik dog meget mere med i handlen da vi først var i gang.
Her er de søde forfattere.
Jeg spillede og fortalte om min tur, og i forfatternes selskab blev historierne levende på en helt ny måde. Gregory mente jeg kunne lave en hel og om den her tur. "Jeg er bare ikke særlig god til at skrive." sagde jeg.
Så fik jeg straks lov til at være med i en af deres skriveøvelser bagefter...
"Når man kan fortælle, er der ikke langt til at kunne skrive." var der en der meget sødt sagde.
Speedskriveøvelse:
1. Vælg en ting i rummet. (Jeg valgte en legetøjsfiskestang)
2. På 1 min, skriv stikord om genstanden.
3. På 2 min, skriv en indledning.
4. På 6 min, skriv indholdet. Der skal være et turning point fra noget lykkeligt til noget ulykkeligt.
5. på 2 min, skriv sidste del. Der skal indgå en lyd.
Inden jeg skulle videre mod Skagen, ville Gregory lige vise mig et naturterapeutsted i naboskoven.
"Ole Lund Sørensen er en af Danmarks dygtigste terapeuter." fortalte han mig i bilen.
Det tror jeg godt på, for bare på vores korte besøg fik man det helt godt.
Jeg var lidt overrasket over at Ole spurgte, om jeg havde overvejet selv at blive terapeut. Lige for tiden tror jeg mest jeg trænger til at modtage terapi, må jeg sige.
Men Gregory er en handlingens mand og straks havde vi en plan for at jeg boede i Tolne i 8 uger, skrev en bog og uddannede mig til naturterapeut samtidig med at jeg spillede rundt i området. (:
Vi havde jo en byttehandel at afslutte og jeg tror ikke jeg er den eneste der havde svært ved at vælge blandt alle de fine kopper.
Men den her talte straks til mig.
Og som om det ikke var nok, fik jeg også en af Jannes smukke, håndlavede sæber med.
- og blev fulgt til toget.
Tak for et overdådigt besøg Janne og Gregory!
Her er deres hjemmeside: Tolne Keramik
1. juni - Hvad hedder Slaraffenland på engelsk?
Sent i går aftes ankom jeg til Øster Assels.
Kirsten havde anrettet til et sandt symposium med hende, mig og hendes mand Carl Otto.
Anretning med blomster, frugt, vin samt hel og halvfærdige instrumenter.
Det var så hyggeligt at selv katten kom og ville være med.
Carl Otto har bygget ret mange instrumenter. Det nyeste er en Viola da Gamba som jeg prøvede. Her på billedet prøver han min hjemmebyggede cello.
Næste morgen var vi ret tidligt i gang, selv om vi havde snakket til ca kl 02 natten før.
Men der sker så meget i Øster Assels at man må være tidligt på den, hvis man skal nå at se bare en brøkdel af det på en enkelt dag.
Det her er Carl Ottos værksted på ca 100 m2. Et rent slaraffenland med alt hvad man kan drømme om af værktøj og arbejdspladser, oplagring af træ og om vinteren er der endda plads til campingvognen derinde.
Det er virkelig som et helt slot, deres hus.
Jeg er jo meget interesseret i instrumentbygning så tilgiv mig fotospammet herunder...
En cellostol på vej og sidestykker + bund af en cello i baggrunden.
Carl Ottos eget gambestol design.
Meget interessant! En violin behandlet med lud og kridt. Så kan den holde den lyse træfarve uden at blive mørknet af sollys.
Gamle og sprit nye instrumenter i hele farveskalaen.
Cello med bagside i smukt stribet asketræ.
Carl Otto bruger meget lokale materialer. Træet her var væltet i en stom i nabolaget for nogle år siden og det lykkedes ham og Kirsten at slæbe en kæmpe skive af det hjem til tørring.
Ude i haven havde de endnu et slaraffenland, et kæmpe drivhus med druer, chili, meloner, tomater, abrikoser... Det var varmt og Kirsten vandede en runde inden vi skulle ud på sight seeing i Øster Assels.
Strømpehuset er kendt i hele oplandet fandt jeg senere ud af.
Her er der både et væld af strikkvare, men også kunstudstilling, cafe og B&B.
- OG et udvalg af de kendte Uglekander fra Lillerød Lervarefabrik.
Jeg fik det her smukke eksemplar i bytte for en cellokoncert i kirken.
Der var dejlig akustik og en flot rød løber at spille på.
Efter koncerten var der snacks og vin i våbenhuset.
Og demonstration af den nybyggede Gambe
Carl Ottos instrumenter er en drøm at spille på. Selv om jeg ikke har spillet så meget på tarmstrenge, kunne jeg tydeligt mærke at den her gambe er noget ud over det sædvanlige.
Sikke et stop på turen. Jeg nåede ikke at se det hele her i byen, men det må blive næste gang.
Kirsten og Carl Otto var endda så utroligt venlige at køre mig, cello og cykel hele vejen til Tolne om aftenen.
Tusind tak, hvis I læser med her!
I bilen sad jeg og lavede et opslag på sociale medier om dagen i Øster Assels. Jeg spurgte Kirsten og Carl Otto om de vidste hvad 'Slaraffenland' hedder på engelsk. 'Cockaigne' kom vi frem til. Det er dog et meget mærkeligt ord var vi enige om. Det er også mærkeligt at vi lever i en tid, hvor dagens begivenheder i Øster Assles kan blive set af folk i hele verden.
31. maj - Bare for sjov - og dog. Æsel-Master Class
Jeg havde spurgt Birgit og Peter om de mente ders æsler kunne tænke sig at bytte noget asinoterapi for noget cellomusik.
Deres æsler er nemlig helt særlige og de arbejder som terapiæsler for folk der fx har PTSD eller ADHD.
Jeg ved ikke præcis hvad det er, men det virker.
Birgit fortalte at æsler er re-aktive dyr i den forstand at de stopper op når de reagerer på noget - i stedet for at flygte som blandt andre heste gør. Æsler har også en meget lav hvilepuls der tilføjer en følelse af ro når man er i nærheden af dem. Som Birgit sagde, så sker terapien fordi vi som mennesker har de her spejlneuroner. Æsler spejler ikke os. De er bare sig. Men vi spejler automatisk dem og derfor bliver man beroliget af deres tilstedeværelse.
Her en æselselfie med Sus
Dagen startede med at muge ud
og fodre og børste æslerne.
De skulle jo se pæne ud til koncerten.
Odin skulle også have medicin
Peter og jeg spiste friskplukkede aspars til morgenmad.
Backstage før koncerten.
Jeg beundrer æsler for deres væsen. De er 100% autentiske og samtidig empatiske. Her hilser de lige på alle menneskepublikummerne inden koncerten.
Katja var helt slugt af Tjajkovskijs Chanson triste.
Se videoen her: Æselkoncert
Det er sjovt at spille for æsler, men jeg ser det faktisk lidt som en Master Class.
Jeg var især beæret over at æslet Betty kom hen og lyttede, for hun lider nemlig selv af PTSD.
Det jeg lærer noget af er dyrenes meget ærlige reaktion på musikken. Fx tror jeg de godt kan lide musikken, hvis deres øre vender fremad.
Det er som om man automatisk finder en frasering der fænger lidt mere og får klangen til at være så blød som muligt til de store følsomme æselører.
Ikke mere musik?
Bagefter var der en servering og hyggelig snak. Jeg var så imponeret over alle de søde mennesker der hjalp til og lavede mad og alt muligt.
Birgit og Peter er virkelig seje. Hvor får de al den energi fra og den indre ro? Er det den daglige kontakt med æsler?
Tusin tak for besøget og for en spændende bog om asinoterapi.
Jeg glæder mig tilat læse den kommende bog og er beæret over at være med i den.
Læs mere på deres hjemmeside:
30. maj - En uventet byttehandel
Lige mens jeg var ved at pakke sammen og 'hit the road' som man siger, kom Lone forbi. Vi faldt i snak og hun ved en masse om inflamation og hvad det gør ved kroppen. Jeg har haft mange udfordringer med det og især lige nu, hvor jeg pludselig igen har fået syre i arme og ben. (Meget upraktisk på sådan en tur her)
Med hendes empatiske væsen spurgte hun om vi skulle lave en byttehandel, hun ville nemlig meget gerne hjælpe mig. Så vi testede mit blods balance af omega 3/omega 6 fedtsyrer og det kan fortælle en mange ting. Der går tre uger før man får svar. Jeg er spændt på det
Lone spiller cello (:
Tusind tak for omtanken og byttehandlen!
Lidt Bach i bytte.
De fine sko jeg byttede mig til på Otaku
Føler mig så civiliseret med dem på.
29. maj - Møgvejr - hvad gør man så?
Hvordan finder man en byttehandel i strid vind og regn?
Jeg havde ærlig talt ikke kræfter til at finde en cafe eller sådan noget. Men så kom jeg i tanker om en digter jeg havde truffet i Korsør. Han havde givet mig sit nummer.
Så jeg skrev til Niklas om han ville bytte et digt for et cello musik. Så ville jeg sende ham en video.
Det ville han gerne
Se så et smukt digt han lige havde i ærmet
Tak Niklas!
Det gav mig ideen til at lave en online byttedag.
Lavede en video hvor jeg forklarede at, hvis man sendte mig et citat, en vittighed, et billede eller hvad som helst man ville bytte, så sendte jeg en video tilbage i en personlig besked til gengæld.
Der var rigtig mange der var med på legen og her kommer en stribe billeder af nogle af bytterierne.
Der er var også fx en video med Bach på orgel og et sæt nye cellostrenge fra Larsen Strings og et smil.
Tak til alle jer der var med på ideen. Det var sjovt. Håber I kunne lide de videoer I fik i bytte.
28. maj - Bibrød og OTAKU Aarhus
Dagens første byttehandel. Det her var endnu et stort punkt på min to do liste for turen.
Jeg er storforbruger af bibrød. Det smager fantastisk og jeg er sikker på at det må have næsten magiske egenskaber. Det består af fermenteret pollen, som er det bierne fodrer deres yngel med.
Jeg spillede en mini koncert for de ansatte hos Aulum Bialvs Center og de kunder der var i butikken, og de ville gerne bytte med 'guldet'. Jeg fik endda et af de store glas.
Spillede koncert her på Otaku. Nok en af det mere ekslusive byttehandler. 45 min koncert for to overnatninger og et par fine sneakers.
Jeg vidste faktisk ikke hvorfra jeg kendte Ulf som havde arrangeret, men det viste sig at han havde fulgt med i '100 dages cellobyggeri' som postede på instagram mens jeg byggede min cello.
Han driver den her skønne forretning med kvalitets varer og en del af mottoet er slow shopping.
Ulf havde faktisk cellotalent.
Han skrev et fedt citat på bagsiden af turplanen. Det handlede om at man godt kan drive succesfuld virksomhed og gå hjem kl 16 hver dag.
Det kunne jeg godt lære noget af. Klokken er nu 23.25 og jeg sidder og skriver blog. Det er vel en slags arbejde.
Det var så nice i det her bådehus. føltes som den rene luxus.
JEg fik indhentet en masse emails og praktiske ting. Dog kun 2/3 af min to do liste og jeg var på ingen måder færdig kl 16....
27. maj - På vej i Vejen - Strikke klubben og den lokale hypnotisør
Jeg er blevet en natteravn på den her tur, men det lykkedes næsten at se vågen ud og være fremme ved Vejen Strikkeklub kl 10.
Så var det bare det om de ville bytte cello for strik...
Jeg var helt paf over hvor smukt og farverigt de var klædt her på en mandag morgen.
Når man lever lidt som en vagabond, ikke helt ved hvor man skal sove i nat, og alt hvad man har er to cykeltasker med: et sæt tøj der lugter af bål, en pose med knækbrød der er smuldret, en smeltet pakke smør, en stak krøllede noder med regnskader og en masse bytte-gods, så føles det helt vildt trygt og indbydende at komme ind i tørvejr hos en strikkekub og få tilbudt varm te og hjemmebagt wienerbrød.
- Vi har gode forhold i Danmark.
Jeg nød det ærlig talt helt vildt, at spille mens strikkepindene knitrede.
Bagefter blev jeg vist en smart strikkering, der laver rør. Sådan en må jeg prøve til efteråret.
Strikkeklubben har hele 56 'strikkere' og de forsyner hjemløse, flygtninge, røde kors butikker - og nu også cyklende cellister.
Se hvor smukke ting jeg fik i bytte!
Og et marcipanbrød i æske. (:
På vej ud af døren snakkede jeg med en af mesterstrikkerne. Hun talte smukt jysk og jeg køwenhavnsk.
"Der da du spillede den a Swanen, då war ed li inden a måtte rende uj..."
"Åh" sagde jeg uden helt at forstå hvad det handlede om.
"Ja, det var bare du veg. A kommer så'n te at hyle."
Et øjeblik var jeg stadig forvirret, men så gik det op for mig at hyle har en lidt anden betydning på jysk.
Kan man det her?
- Klassisk koncert i kulørte strømper.
Så var der det med den lokale hypnotisør.
Jeg er efterhånden lidt desperat fordi jeg lider voldsomt af telefon-fobi. - Og email-fobi.
Det er meget upraktisk når man er selvstændig, og det har kostet mig mange penge de seneste år. Man bliver jo nødt til at skrive eller ringe og aftale tid og sted og honorar, og man bliver jo nødt til at trykke på nogle knapper på computeren for at sende en faktura.
Jeg kan bare ikke. Overhovoedet ikke. Hver tredje uge lykkes det mig at tvinge mig selv til det. Så har jeg tre nye uger til at opbygge nok dårlig samvittighed til at den bliver værre end fobien selv.
I går meget sent på aftenen skrev jeg i desperation til en lokal hypnotisør. Jeg brugte undskyldningen at jeg gerne ville bytte cellomusik for at høre om hans metode. I virkeligheden håbede jeg at han kunne diagnostisere min fobi og vurdere om hypnose kunne hjælpe.
Eller endnu bedre. Bare kurrerrer det med en enkelt hypnose nede i parken et sted. Det ville være så perfekt.
Desværre lykkedes det ikke i denne omgang, da han allerede havde klienter i dag. Måske jeg finder en anden hypnotisør på de kommende etaper mod Skagen...
26. maj - En af drømmene
Da jeg fandt på det her projekt, var jeg syg og kunne ikke andet end at ligge på gulvet og dagdrømme i flere måneder. En af ideerne var at 'så kunne man jo dukke op en søndag før gudstjeneste i en kirke, og høre om de kunne tænke sig lidt cellomusik.' Så kunne det være de havde noget kirkekaffe i bytte.
Lidt over midnat i går gik det op for mig, at hvis det skulle være, så var det nok nu. for næste søndag er jeg fremme i Skagen - om alt går vel.
Heldigvis så jeg på nettet at Bov Kirke havde gudstjeneste kl 11 i dag og der var kun 10 km derhen.
Google maps skrev at det var en overvejende flad rute, men det passede slet ikke.Det begyndte også at regne og tordne på vejen.
Desværre fik jeg en masse syre i benene igen. (Det er det jeg har døjet med i flere år efter at have haft en hård omgang corona. Grunden til at jeg er ude på denne her tur, er fordi jeg pludselig havde det bedre. Endelig kunne jeg igen cykle og spille. Har slet ikke turdet planlægge en rigtig tur med koncerter.)
Nå, men jeg klarede den, og lige før kirken var der et busskur, hvor jeg kunne klæde om. Jeg tænkte at hvis jeg nu mødte op i koncerttøj og røde sko, så ville de måske være mere tilbøjelige til at acceptere mit tilbud om musik i gudstjenesten.
Bov Kirke i regn og torden. Håbede bare sådan at præsten eller organisten var med på ideen...
Totalt gennemblødt, fremme ved kirken i god tid.
Og sandelig om ikke det var en sød organist, med varme hænder, Anne Marie. Og jeg måtte gerne spille med på salmerne og spille et stille stykke under altergangen og præsten, Lars, ville gerne give et bibelcitat i bytte!
De vidste nok ikke af det, men det var jo en drøm der gik i opfyldelse der.
Tak, hvis I læser med her. (:
Bagefter talte vi sønderjysk og Claus havde sagt "Då ålti plaw te a sjælo". - Eller sådan ca noget i den stil. Det er en smuk dialekt.
Det regnede stadig helt vildt og kirketjeneren, Ferdinand, var også meget venlig og sagde jeg godt kunne blive og øve i kirken. Han satte endda min cykel ind i våbenhuset.
Så brugte jeg hele eftermiddagen på at lave en video af et stykke jeg har skrevet. Det skal jeg nemlig bytte med en digter jeg traf i Korsør...
25. maj (2) - Bach at the Beach
Vågnede og havde 'sovesalen' for mig selv.
Benyttede al tiden indtil kl 10.58 til at få øvet. Så check ud!
Ved ikke helt hvorfor, men vågnede med sådan en ide der hed 'Bach at the Beach'.
Jeg er jo et smut i Flensborg, selv om det ikke er en del af Danmark. Men jeg elsker bare at være i Tyskland, og den her tur handler jo om at have det så godt som muligt.
Vandet var faktisk dejligt lunt!
Var så heldig at møde en rigtig sjæleven i den stille ende af stranden, Wassersleben.
Simone og jeg snakkede længe under træet. Jeg spillede Bach og hun gav mig teksten til en helt særlig sang i bytte.
Den begynder med:
"Irgendwo, auf der Welt, gibt's ein kleines bisschen Glück
Und ich träum davon in jedem Augenblick..."
"Et sted i verden findes der en lille smule lykke
Og jeg drømmer om den hvert øjeblik..."
Vi var heldigvis ret lykkelige lige der på stranden.
Turplanen begynder snart at ligne et rigtigt kunstværk.
25. maj (1) Jeg spørger lige chefen - Et nej svier altid
I Flensborg ligger en Dansk borgerforening.
Lyder det ikke hyggeligt?
Jeg tænkte det var et oplagt sted at bytte et stykke cellomusik til noget dansk.
Der var en hyggelig cafe hvor folk nød en kop kaffe og kage i skyggen af et gigantisk kastanjetræ. De lignede nogen der kunne trænge til et stykke cellomusik.
Jeg forklarede den unge tjener om min tur og spurgte om de ville bytte fx en kop myntete for et stykke cellomusik. Det mente hun bestemt og så glad ud over at skulle have musik til arbejdet. Men hun skulle lige spørge chefen for en ordens skyld. Det plejer ikke at gå godt, er min erfaring. Jeg ventede på at hun kom ud igen og ganske rigtigt. Det kunne de desværre ikke fordi gården ikke var 100% deres.
Det er selvfølgelig bare helt ok. Og jeg takkede hende for at have forsøgt.
Men det tager altid mod at tage sig sammen til at spørge, og det er altid akavet at få et nej. Især for den der skal give det. Jeg hader det og det svier i flere timer...
Jeg tager mig selv i at tænke: "Men hvem i al verden ville tage skade af 2,37 minutters cellomusik i en baggård i Flensborg? Hvem?!"
24. maj - Søvnløse kunstnertanker
Vågner alt for tidligt. Klokken er 06.41 og sidst jeg så på uret var den 01.38.
Min krop sover, men et sted midt inde i er noget vågnet.
Jeg kender det fra før, fra andre ture. Musen vil noget. Jeg ved ikke hvad det er. Kroppen kører stadig sit soveprogram, men den usynlige muse trykker på et punkt. Noget er vigtigt. Meget vigtigt. En intens følelse af at være tilstede. En svimlende længsel efter at dele nærvær i nuet.
Mit hjerte summer, bliver trukket i. Vil gerne.
Jeg skal nok, kære muse. Jeg ved godt at i søvnløshedens vanvid har du frit spil.
Men hvem er du? hvorfor vækker du mig?
...
“For at du ikke skal sove. For at du skal miste lidt af din forstand. Så vender vi op og ned på nat og dag, og mere.”
23. Maj - Ærø hvad har du at bytte med?
På vej til Ærø i silende regn
Håbede på at Ærø havde mørk chokolade og te at bytte med.
Tørrede lidt i kirken i Ærøskøbing og lavede et par byttehandler
Hos Den Gamle Købmandsgård kunne jeg have fået både mad og drikke, men jeg skulle nå ud og bytte cello for keramik i Marstal, så jeg fik en meget fin sæbe i bytte - Lokal lavendelsæbe!
"Skal du ud til Rie og Mads?" sagde alle folk når jeg sagde jeg skulle bytte cello for keramik.
"De er så søde. Hils fra mig."
Det var som om alle kender hindanden på Ærø.
Det var helt utrolig idyllisk hos Rie og Mads. Ries keramikværksted var en perfekt lille koncertsal. Jeg blev forkælet med te og friske abrikoser.
I weekenden holder Rie keramik-kursus. Det gad jeg også godt have spillet til. Det må blive en anden gang.
Jeg er så imponeret over at hun bare sprang til, midt i alt det der sker hos dem, og gerne ville bytte keramik for cellomusik.
Det her er hendes hjemmeside: Færgevej46
På vejen hjem med færgen havde jeg en anden særlig byttehandel.
Gitte som er yogalærer i Ærøskøbing ville nemlig gerne bytte en færgebillet med et stykke cellomusik på færgen. - Også selvom hun ikke selv skulle med færgen. Bare fordi det ment hun folk ville blive glade for.
Det gjorde de også! Jeg filmede det og sendte det til hende, så hun også var lidt med.
Det er så første gang jeg spiller koncert på en færge.
Tak for byttehandlen Gitte!
Læs mere om Gittes Klangbade her: Link
Byttegods fra Ærø:
- En hel del citater bagpå turplanen
- 3 kulørte hårelastikker fra Mila
- En lokal specialitet - lavendelsæbe
- En håndformet keramikkop med blå glasur
- En færgebillet (ikke med på billedet)
(Jeg fik ikke fat i noget mørk chokolade, som ellers havde passet godt til regnvejret. Det må komme senere på ruten.)
Dagen sluttede med lejerbålscello og et par duetter med solsorten.
Jeg fik den her meget søde kommentar på Facebook her til aften, og så var der pludselig en brik der faldt på plads.
Hvad er det her for et mærkeligt projekt jeg er i gang med? Hvorfor?
Men pludselig mens jeg børstede tænder, tænkte jeg.
"Det er jo det! Det er for at sætte musikken fri."
Ingen penge-pres, ingen tids-pres, ingen præstations-pres. Den her ide er jo bare en leg. Noget der kan lukke nuet op så der er plads til musikken.
22. maj - Scenekunst og sjofle citater
Er totalt i søvnunderskud igen i dag.
Billederne må tale lidt for sig selv.
Men det her er en performance med de dygtige elever på Ryslinge Højskole.
De lærer om suspense i det scenekunstneriske.
Om hvordan man skal bygge op for at give publikum en følelse. Jeg snakkede med deres lærer Thomas Clausen Rønne om det med, at hvis noget ikke virker på scenen, så ligger problemet ofte et par minutter før i forløbet. Der er ikke bygget op til at man oplever følelsen. - Det kan man nok godt lære noget af i musikalske fraseringer.
Til frokosten fik jeg et hint om at, hvis man vil samle sjofle citater, så er det højskolens bar-rum man skal kigge i. Det var en sand guldgrube.
"Jeg håber ik' du bliver sjusket dusket"
Nogle af de her må bag på turplanen. (:
21. maj - Ryslinge Højskole
Her er helt fortryllende og fuld af spændende mennesker.
Alligevel tog det mig en halv dag at komme ud af øvelokalet og møde nogle.
Jeg har oplevet så meget de sidste mange dage, og havde det som om der ikke var plads til flere oplevelser.
Jeg er også frygteligt bagud med kommunikation på mail, smser og sociale medier, men sådan er det jo. Det er måske en dårlig samvittighed jeg må lære at leve med resten af livet. Fik dog lavet lidt af det.
Og så ud på eftermiddagen snød jeg mig selv, ved at gå ud for at finde koden til Wifi. Det endte med at blive en helt særlig aften.
Vi byttede musik for citater - og en evighedsblomst, snakkede om så mange spændende ting, at jeg må skrive om det i morgen
Det er jo en højskole for skuespillerkunsten her og det er nok en af de mest spændende kunstarter at arbejde med.
En evighedsblomst for cellomusik! Tak Bella <3
Hen mod midnat kom maskerne frem og blev vækket til live.
20. maj - "Ciao Bella" En fuldblods italiener i Odense
I dag havde jeg for en gangs skyld en ret tjekket dagsplan. Jeg skulle nemlig cykle 28 km til Ryslinge Højskole og på vejen skulle jeg forbi et arrangement med historiske biavlere i Den Fynske Landsby. Lige noget for mig, og sikkert et godt sted at slå en byttehandel af.
Jeg kørte ned ad Odense gågade, med cello, tasker, solhat og det hele.
Så var der en der råbte: "Ciao Bella". Det sker nogle gange - især når man har en meget rød cellokasse. "Ciao Bello" vinkede jeg tilbage.
"É una Chitarra?" Jeg skulle jo egentlig alt muligt, men han så så venlig ud, og hvis ikke det var på sådan en tur her, hvornår var det så man skulle gøre det? - for en gangs skyld vise at det ikke er en guitar, men en cello?
Vi snakkede, han på italiensk og jeg på engelsk. Jeg forstod ca 20% af samtalen, og inden jeg vidste af det havde han hentet en kop te til mig henne på hjørnet og så var byttehandlen i gang.
Jeg nåede ikke forbi de historiske biavlere, men til gengæld lærte jeg en masse italienske gloser. Man bruger en del i musik. Dolce betyder fx sødt og presto betyder hurtigt. Jeg troede forte betyder kraftigt, men da jeg sagde forte grinede han og viste sin trænede, tatoverede arm. Forte kan åbenbart også betyde stærk. - Mit næste Vivaldi-forte kommer til at lyde som en italiensk, tatoveret overarm.
Dagen gik og denne livsglade, italiener gav alt muligt i bytte for et enkelt stykke musik. te, pizza, gloser, en T-shirt, mm.
Ud på aftenen nåede jeg omsider frem til det her vidunderlige sted. Ryslinge Teaterhøjskole, hvor jeg er indlogeret oppe i toppen.
19. maj - En civiliseret dag og regnskab over byttehandler
Mit tøj lugtede efterhånden ret meget af bål og af at være blevet cyklet i. Så det var ren luksus at være indlogeret et sted med vaskemaskine!
Og så var der oven i købet også en ovn og en blenderstav.
Siden oktober sidste år har jeg kun spist ca tre skiver brød og i det hele taget meget få raffinerede kulhydrater. Det gør at jeg kan spille og ikke har inflamation i armen.
Lidt besværligt når man er på tur, men nu kunne jeg lave en ny portion low carb knækbrød!
Jeg ved ikke hvad det er med både på den her tur, men se lige den farve.
Da der kom en båd med tre søde piger og en ledig plads, spurgte jeg om de kunne tænke sig at lave en skør byttehandel, og det ville de heldigvis gerne. (:
Jeg syntes det var på tide at lave regnskab. Hvad har jeg egentlig fået i bytte for cellomusikken indtil videre?
Hvad er det mest overraskende du har fået i bytte? var der en der spurgte mig.
Jeg ved ikke helt om det er to dinosaurusser eller en lykkepille. De var i hvert fald uforudsete.
Er spændt på hvad der ellers dukker op på vejen mod Skagen. Jeg ved at Æseldriverne på Djursland gerne vil bytte Æselterapi for cellomusik, og måske vil Aulum Biavlere også bytte Bibrød.
Jeg drømmer også om at finde et sted hvor de har et glas lækker kølig kombucha. Det kunne jeg godt give to måske tre stykker for lige nu.
Hver byttehandel er en slags eventyr i sig selv og jeg oplever hele tiden at folk er søde. I hvert fald når der er en cello til stede. (:
Hunde er også søde!
(Men den får ikke mine hundekiks fra Roskilde... De skal med til Skagen!)
18. maj (2) - Det har jeg ikke prøvet før - en omvendt byttehandel
Der var Pride i Odense i dag, og jeg satte mig under et træ og lyttede lidt til talerne oppe fra scenen.
Hørte blandt andet at én ud af 58 danskere fødes 'interkønnede'. Det vidste jeg ikke.
Der var fuld af mennesker, med tøj i glade farver. Jeg tænkte på, om der mon var nogen der havde noget de ville bytte for et stykke cellomusik. Men før jeg havde set mig om var en byttehandel i omvendt rækkefølge i gang.
En ung pige i kulørt tøj kom pludselig hen til mig med et stort smil og sagde "Vil du have en dinosauer? Den her passer lige i farven til din cellokasse."
Det har jeg ikke prøvet før.
Sådan en fin rød dinosaurus, og så kom dens grønne fætter endda med.
Kristine havde 50 forskellige dinosurusser med som hun delte ud til folk i parken. Genial ide.
Kristine, Onyx og Markus fik selvfølgelig et stykke cello i bytte, og Markus gav mig et regnbuearbånd.
Vi skrev ordsprog ned i mange farver "Do your best - be yourself". Mange kloge ord fra meget unge mennesker.
I det hele taget dejligt horisontudvidende at være i et selskab, hvor der med støste selvfølgelighed bliver talt om 'de' og 'dem' når det handler om venner der ikke identificerer sig som han eller hun.
Eller sådan en sætning: "Vil du med? Vi går lige der over og høre cello. Der er nemlig noget hun kan sidde på."
Og så lige spørge mig for en sikkerheds skyld " - Du er 'hun' ik?"
Vi snakkede også om instrumenters køn. Onyxs guitar var en han. Det var der ingen tvivl om. Min cello er egentlig også en han, men på tysk er den intetkøn - Interkøn som det måske ville være mere rigtigt at kalde det. Og jeg har lagt mærke til at der er mange der opfatter den som en hun. Den har også lidt hun-agtige former.
18. maj (1) - Ål for cellomusik? Nej tak!
Jeg var i Sorø og jeg skulle hele vejen til Odense.
Uden for Super Brugsen så jeg fiskemandens bil. Jeg er egentlig vegetar, men da jeg fik øje på en røget ål blev jeg utoligt sulten.
Da det blev min tur sagde den rare fiskemand. "Er det en cello? Den må da være tung at have med på cykel." Jeg fortalte at jeg cykler rundt og bytter cellomusik for ting i Dk. "Åh, jeg elsker klassisk musik." "Ej hvor kunne jeg godt bruge noget cellomusik lige nu!" "Det ville bare være det bedste."
Jeg troede knapt mine egne øre, men folk i køen stemte i. "Vil du bytte?" spurgte jeg ham så, med den røgede ål i hånden. "NEJ, det vil jeg ikke. Nej."
Selv om jeg var glad for at møde en fiskemand der trængte til cello, så spillede jeg altså ikke gratis. Betalte pænt de 99 kr og hoppede på cyklen. En cello ved vel hvad den er værd!
17. Maj - Musik for kunst og grønne blade - Hvor skal vi sove i nat?
Den her dag startede ret intenst og jeg har ikke sovet ret meget i flere dage.
Pludselig var klokken mange og jeg trampede alt hvad jeg kunne i pedalerne for at komme fra Ringsted til Sorø.
Jeg havde nemlig en aftale med Steffen om at bytte cellomusik for en rundvisning på Sorø Kunstmuseum og en grøn frokost i cafeen.
Uhm!
God akustik i kobberkuplen.
Dagens koncert outfit: Stilletter, cykelshorts og sweater
Steffen og jeg gik totalt i barndom i den her del af museet. Eva Steen Christensen og Nikolaj Danielsen har skabt en labyrint af tekstilkunst, hvor man må bruge kunstværkerne. FABRICA kalder de den.
Det appelerer virkelig til fantasien.
Steffen er sådan et fint menneske. Tak for rundvisning, frokost, godt humør, godt selskab, pletskudsfotos og det hele!
Jeg var på vej til stationen og alt gik efter planen. Jeg skulle med toget til Fyn med cykel og det hele, men så var det bare at min overnatning pludselig blev aflyst...
Hvad gør man så? Hvor skulle mig og cello sove i nat?
Man kan jo finde en genbrugsbutik og købe en sovepose, eller to, og så finde et shelter i nærheden, men genbrugsen var lukket...
Jeg var ret så træt. Skulle jeg virkelig tage toget hjem til København for en nat? Ej det kan man ikke når man er på tur.
Jeg trevlede Airbnb igennem og til mit store held var der lige ét værelse tilbage i Sorø.
zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
16. Maj - ufrivillig pausedag
Vågnede op til at den kære Siff kom med en kop padderokke te til mig og en helt særlig honning. Tænk en dejlig start på dagen her på Livet Sted ved Ringsted.
Huset er fuld af fine citater
Ret tantra inspirerede
En lade hvor jeg pudsede lidt på turplanerne - bagende sol og stiv vind.
Om aftenen tog jeg på kunstmuseum og til koncert i Korsør.
Kongegaarden hedder det og Jesper Sivebæk spillede så dejligt på sin guitar.
Så skulle jeg jo bare lige ned på havnen og lave dagens byttehandel i solnedgangen.
Men det var ikke så nemt, for jeg havde snakket for længe med flere spændende mennesker efter koncerten, og da jeg nåede ned til havnen var den fine cafe lige ved at lukke og pølseboden lige ledes. Der var så mennesketomt og det blæste så meget at jeg ærlig talt bare besluttede at droppe det.
Jeg har trods alt allerede lavet 31 byttehandler her på den første uge, så går det jo nok alligevel.
15. Maj - Livet på farten og Tantra i bytte for cellomusik
Jeg havde overnattet lidt ude i vildmarken, og blev vækket kl 5 af fuglene. Cyklede ind til Lejre by mens solen stod op.
Her et billede af en kirkegård i morgensol med blomstrende æbletræer. Den kunne fint bruges som et øvelokale.
En lille cafe ned til åen. Fungerede perfekt som dagens kontor.
Et badeværelse på et bibliotek, hvor man kan børste tænder og vaske hår.
Et overnatningssted der viste sig også at være center for lydterapi og tantra-healing.
Tantra-rummet virkede perfekt som koncertsal med dejlig akustik og kunstudsmykninger der nok ikke findes i på så mange andre koncertsteder.
Vi byttede en lille koncert for en introduktion til Tantraens verden.
Ejeren Thor, hans kæreste Siff og så Kurt var magiske publikummer.
Deres udstråling og gode væsen fik musikken til at spille sig selv i stearinlysenes skær.
Efter musikken talte vi om healing og tantra. Interessante tanker.
"Det er utroligt med sådan et glas juice. Nogle gange hvis vi har elsket rigtig længe, og man så får sådan et glas appelsinjuice bagefter. Det smager helt vildt."
"Nogle gange i healing, kan man mærke at patienten går igennem noget. Man rører et sted og de græder. Men det er ikke altid at man skal spørge hvorfor. Det kan forstyrre processen. Tanken er, at ligesom man siger, at kroppen kan hele sig selv, så kan sindet hele sig selv."
De har den her hjemmeside: Livetssted.dk
14. maj - Sagnlandet Lejre
I Hertadalen mødte jeg to Urtidsgudinder, Nataza og Natascha, og pludselig sad jeg ude på en stenalderbåd og spillede Bach.
Spørg mig ikke hvorfor. På det tidspunkt virkede det som det mest meningsfulde i verden. En drøm jeg ikke vidste af, at jeg havde haft hele livet.
Nok en byttehandel af de lidt sjældnere. Tak I søde, kloge piger!
Og så havde de oven i købet et ordsprog til samlingen:
"Jeg hører og jeg glemmer
Jeg ser og jeg husker
Jeg mærker og jeg forstår."
Hørte at der sad to mænd og skulle grutte 16 kg rug oppe på bakken. Min formodning om at de trængte til cellomusik var ikke helt gal.
Nøgen rug hed kornsorten og det var del i en pHd om ølbrygning i bondestenalderen. En ret meningsfuld teori om at ølbrygning var en af de afgørende faktorer i, at det pludselig blev meget populært dengang, at gå fra at være jæger samler til at være bonde. - At hele vores civilisations grundsten er lækkert øl.
I den nye Kongehal blev jeg hilst velkommen blandt guderne: Frej, Freja, Odin og Thor.
"Vær hilset omrejsende Skjald" sagde den smukke unge pige i vævede uldklæder. Hun advarede om at imellem gudesøjlerne ville jeg opleve at mit instrument ville klinge anderledes end jeg nogensinde havde oplevet det før.
Jeg havde æren af at sidde i Kongestolen og sandt nok sang celloen med overtoner jeg aldrig har hørt magen til.
I bytte fik jeg ordsproget: "Far vel, men ikke vild."
Jeg er sikker på at det var Freja, Frigg og Ydun i forklædning inde i cafeen lige før lukketid. De forkælede mig med lakridsrødder og grønkålschips i bytte for et stykke cello.
Det var dagens sidste byttehandel.
Tak også til Lasse Stockholm Nielsen for at lukke mig ind.
Hvis ikke jeg spillede sådan et moderne instrument som cello, ville jeg søge ansættelse som fuldtids-skjald i Sagnlandet Lejre!
13. Maj - Roskilde Vikingeskibsmuseet
Tiden gik hurtigt på Vikingeskibsmuseet. Jeg ankom midt på dagen til en sejlads på fjorden og pludselig var solen ved at gå ned.
Har ikke engang tal på, hvor mange byttehandler jeg har lavet.
Spillet for et vikingeskib fra 1040, roet i takt i strid vind, lært at lave et reb af lindebast, fået udvidet horisonten i et uventet møde ved solnedgang, spillet for et selskab på forretningsrejse, fået vikingebuffet for Bach, mødt tre søde piger og fået et par håndfulde visdomsord på bagsiden af min turplan.
Det er allerede sent nu mens jeg skriver, og jeg tror billederne må tale for sig selv.
12. Maj - Knækbrød og hundekiks
Ud på eftermiddagen kom jeg til Roskilde.
De havde plantet de vildeste tulipaner ved Domkirken.
Frynsede kanter
At de kan lave det...
Trylle med naturen.
Jeg kom frem til et helt eventyrligt overnatningssted i Roskilde. Der var aftensol på terrassen og jeg spiste ægte tur-mad. Low carb kerne-knækbrød med gedeflødeost.
Det gælder om at have nem mad der kan være i en cykeltaske.
Der var så behageligt der i solen, men så kom jeg til at tænkte på:
"Gosh, jeg har jo ikke byttet noget i dag...
Skulle man cykle ind til domkirken igen og prøve at finde på noget?
- Lidt senere - når der ikke er sol på terrassen mere."
Der var sol ret længe og jeg var ret træt. Ville dog ikke bryde konceptet med minimum én byttehandel pr dag.
Men så dukkede værtinden lige op - og hendes datter, og de havde en hund.
Så var aftenen reddet. De havde selvfølgelig hundekiks vi kunne bytte for cellomusik!
Jeg aftalte med lille Frederikke, at jeg tager hundekiksene med hele vejen til Skagen, og så finder jeg en hund at give dem til der.
: - P
Hør cellotoner for hundekiks her: Link
11. Maj - Poesi i Kongens Have og Svanen i københavns natteliv
"Hej, er der en af jer her der har fødselsdag?
Det er fordi jeg blev sendt herhen af to fra jeres selskab henne ved indgangen. De sagde at I havde brug for noget cellomusik."
Sådan crashede jeg en fødselsdagsfest i Kgs Have og byttede poesi for musik.
Jeg var nemlig ude og fiske efter mottoer, mantraer, visdomsord, meningsfulde linjer fra en sang - Den slags.
Den byttehandel var de heldigvis helt med på.
Så skriver folk en linje ned på bagsiden af min turplan. I det her tilfælde bagsiden af København.
Selv om jeg kun spillede ét stykke fik jeg mindst 7 byttehandler i et hug. Og så et par overrskende dybe samtaler midt i festen.
Mødte også de her søde piger fra Oure efterskole. De havde nogle gode citater i ærmet.
Nyhavn på en lørdag aften. Hvad kan man egentlig få for Saint Saëns's Svanen her?
Byttehandlerne en lørdag aften i Københavns natteliv endte med en høst bestående af:
Nogle kontanter, en tusindfryd, to telefonnumre og en lykkepille.
Jeg var lige ved at sige nej tak, da ham den unge gut kom hen og sagde han gerne ville bytte med en lykkepille. "Det bruger jeg ikke" skulle jeg naivt til at sige, da det gik op for mig at han havde god humor.
"Jeg ville også have givet dig en Viagra, men det syntes jeg alligevel var lidt for offensivt." sagde han med et grin. "Tænkte det kunne være du kunne bruge den på din tur..." (:
Jeg spurgte ham hvordan lykkepiller virker og desværre kan man først mærke virkningen efter 2 ugers brug. - Men måske bare som placebo på en regnvejrsdag.
10. Maj - København - Et skævt projekt i konventionelle rammer
Hvad kan man få for cellomusik i København?
Jeg prøvede Runde Tårn igen. Der var en sød billetpige, der synes det lød som en god ide med lidt musik til gæsterne mens de nyder udsigten på toppen, men hun måtte lige ringe til sin kollega deroppe, for en sikerheds skyld. Desværre mente han, at man skulle ansøge længere opppe i systemet før man spiller cello i toppen af Runde Tårn... Jeg krydsede ellers fingre under hele telefonsamtalen.
Men ok. Det var da næsten en byttehandel. Jeg fik i hvert fald en seddel med to tlf numre. Det er da også en slags souvenir.
Så ville jeg prøve Kgs have. Måske var der en venlig hundelufter, der ville bytte med noget. Men mens jeg satte mig under nogle blomstrende mirabelletræer, kom der en gartner og kiggede skeptisk på min cello. Gad vide om man overhovedet må spille musik i Kgs Have?
Så synes jeg alligevel ikke det var sjovt.
Jeg prøvede at holdet modet oppe og gik ind i en perleforretning for at høre om de havde en slags lille maskot eller en skytsengel de ville bytte for en cellosuite af Bach. Men de skulle også spørge chefen først.
Det begyndte at regne og jeg syntes efterhånden det var svært med det her skævt projekt i alle de konventionelle, københavnske rammer.
Så tog jeg ud til Christiania i håbet om at et skævt projekt ville passe bedre ind der.
Hvem kan sige nej til at smøre en cykelkæde og få lidt musik til gengæld?
Det kunne Wojciech hos Christiania Bikes ikke!
- Heldigvis (:
Og han fik Bach til arbejdet. Min cykel blev smurt som aldrig før og de havde endda et yndigt birketræ man kunne sidde og spille under.
Så kom jeg i snak med alle i butikken og den venlige Jannik arrangerede straks, at jeg også kunne spille for en kop te inde på Månefiskeren!
Tilsidst måtte jeg videre for at nå ind forbi Det Kongelige Teater og se om de havde noget de ville bytte med.
Og tænk sig. På selveste Gamle Scene kan man blive noget så venligt betjent, og få tilbudt både operabilletter eller balletsko i bytte for en enkelt melodi af Tchaikovsky!
Jeg valgte balletsko, for det har jeg ikke prøvet før.
De gør vældig ondt at have på, fandt jeg ud af. Utroligt at de kan danse så elegant i dem.
Det lykkedes mig at komme op på tå. Ikke elegant, men trods alt i 2 sekunder. Man kan se det på linket her
Lang dag, fra det mest flippede til det mest finkulturelle sted i København vil jeg mene. Søde mennesker alle vegne.
9. Maj - Første etape (en ret mislykket dag)
Første etape var 27 km.
Jeg klarede Gels Bakke ved Holte, med det var egentlig også det eneste vellykkede i dag.
I København ville jeg finde en cykelhandler og bytte et stykke musik for at få smurt min trængende kæde.
Jeg zig-zaggede byen rundt, men alt havde lukket, for det er jo Kristi Himmelfarts dag...
Så kørte jeg til Runde Tårn for at se om de ville have lidt cellomusik til besøgende på den lange vej op mod toppen, men der var en tyk kø af folk langt hen ad gaden. Jeg kunne se den stakkels billetdame svede derinde, og tænkte det ville blive svært for hende, at skulle forholde sig til mit projekt midt i alle de tourister.
Der var 30 min til lukketid på Det Kongelige Teater da jeg nåede frem, men sørme om de ikke også var luket tidligt pga. helligdagen.
- Jeg prøver det hele igen i morgen!
En byttehandel har jeg dog nået i dag.
Turen startede hos mine forældre, og de skulle selvfølgelig også være med i eksperimentet. Vi byttede Tchaikovsky for mandler og peanuts!
Optakt på Tofetevangsskolen (Min gamle skole)
Solen skinnede og børnen kiggede undrende da der kom én cyklende ind i skolegården med en stor rød cello.
Vi hyggede os gevaldigt med at tegne og spille under det nyudsprungne platantræ, og jeg fik en hel kunstsamling med i bytte for to stykker cellomusik!
Børnetegninger er for vilde. Hvis al den symbolik der gemmer sig i de her billeder, kommer til at udspille sig på min ekspedition, så bliver det en god tur.
Ruten
Jeg har klippe klistrete et gigantisk Danmarkskort sammen.
Og ja, Bornholm mangler - og Læsø...
Ruten er hemmelig, men starter i Birkerød d 9. maj, og slutter forhåbentlig i Skagen omkring d 3. juni.